Gadevand går direkte i havet – fortæl om det

Posted by on 12. apr 2016 in vand |

2016-04 Drains to bay Providence RI - red

Hvor går rørene under jorden hen?

Det ved du kun hvis nogen fortæller dig det!

En af USA’s østkyststater har sat gang i informationen ved at sætte nogle solide info-medaljoner på kantstenen ved siden af kloakindløbet i kanten af kørebanen. Der vil altid være nogen, der ser det. Et godt supplement når kommuner i disse år gør en stor indsats for at adskille overfladevand fra spildevand og lede overfladevandet urenset direkte ud i havet eller det lokale vandløb. Det løser et problem, men skulle ikke i stedet starte et andet. En spand vaskevand fra bilvask eller rengøringsfirmaet, der står for trappevask i en by, behøver at have rengøringsmidler, der som minimum ikke er miljøfarlige. Det kan gøres ved at vælge et miljømærket middel.

2016-04 Drains to bay -tæt_red

Providence, Rhode Island, USA. 2016

 

En sådan info-medaljon kan samtidig tjene en andet formål nemlig at oplyse om kommunens indsats og effekten af det. Det er der mange der sætter pris på.

Read More

Køleenergi forandrer sig jo

Posted by on 18. mar 2016 in Energi |

refrigerator-streg må bruges

Hvornår er det en god ide at skifte køleskabet? For eksempel har jeg der hjemme et super tip top energirigtigt køleskab, eller det var det da jeg købte det for … hov, det har holdt i 16 år!! Det kan være der er noget bedre at få i dag. Det ser jeg nærmere på!

Pengene igen over 13 år og god samvittighed med det samme

Mit gamle køleskab er energiklasse A og ca 300 liter stort og er ca. lige så højt som mig selv. Blev det nu skiftet til et køleskab af samme størrelse i energiklasse A+++ så ville strømforbruget til køleskabet falde med 60%, det gælder både på udgift og CO2 udledning.

Man skal lede noget for at finde et stort klasse A+++ køleskab, men jeg har fundet 3 forskellige til en pris mellem 5.200-5.700 kr i Punkt1 og www.whiteaway.com. Der var også nogle meget dyre, men det ser vi bort fra nu. Det vil tage mellem 13 og 14 år at tjene indkøbet ind i energibesparelse, hvis jeg ikke skulle skifte skabet alligevel. Til gengæld vil glorien og den gode mavefornemmelse blive udleveret med det samme!

vin på køl må bruges

Faktabox:

Et standard køleskab på 300 liter bruger max 181 kWh/år, koster 398 kr/år (2016 pris) i strøm, som bliver til 3.982 kr over 10 år. Dette giver en CO2 udledning på 59 kg/år (2014 gennemsnit), som bliver til 590 kg over 10 år.

Et klasse A+++ bruger max 72 kWh/år i el, koster 158 kr/år, 1584 kr/10 år (2016 pris), udleder 23 kg CO2/år og 234 kg/10 år. sparenergi.dk 

Gennemsnits elpris på 2,2 kr/kWh

Priseksempler på køleskabe: Liebherr IKBP 3550, kr 19.600 Skousen. SIEMENS KS36VVW40, kr 5.172 hos Punkt1 og kr 5.761 hos whiteaway.com. Bosch KSV36AW41 kr 5.500 hos whiteaway.com. Bauknecht KRPLATINUMSW Kr 10.000 i whiteaway.com

 

Read More

Miljørigtig kørsel

Posted by on 10. feb 2016 in Energi |

gasoline-brug m ændr ok beskærEn stor besparelse ved energikørsel

Miljørigtig kørsel kan oversættes med energieffektiv kørsel. Jeg er stødt på andre navne, som peger i samme retning: Øko-kørsel, Øko-Drive, KørGrønt, miljøvenlig kørsel.

Det består af andet end at trille frem mod lyskryds i frigear. Et certificeret KørGrønt kursus er udviklet af Trafik- og Byggestyrelsen i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union, FDM og Danske Kørelærers Landsforbund. Kurset henvender sig til både virksomheder, kommuner og privatpersoner.

En brændstofbesparelse i gennemsnit på ca. 13 % ved at ændre kørestil. Prøv først at køre en rute ”som man plejer” og dernæst køre samme rute med vejledning om energieffektiv køreteknik fra en instruktør i passagersædet. Det er resultatet på en besparelse på 13% blev i 2009 registreret af de svenske køreskolelærer, der indgik i kurset om energirigtig kørsel og ca 40.000 svenskere har taget et kursus i energikørsel!

Hold øje med dit dæktryk

Du behøver ikke gå på kursus for at være effektiv i brændstofforbruget. Kontroller jævnligt dit dæktryk! Et for lavt dæktryk på 0,5 bar under det korrekte giver et merforbrug af brændstof på 4-13 %, vist ved laboratorietest. Det pudsige er at det største merforbrug ligger ved en hastighed på 60 km/t og ikke ved 120 km/t som man måske skulle tro. Ideen er så god at det ser ud til at blive en automatisk måler af dæktryk i nye biler.

check dæktryk fri brug beskær

Også for de tunge drenge

Blandt AMU kursus i Transport og Logistik for vejtransport af Gods findes kurser i energirigtig kørsel. Det er altså også for de tunge drenge!

Næste gang dit eget firma eller der hvor du er ansat skal forbedre miljøprofilen så se efter transportvirksomheder blandt jeres leverandører, der er certificeret Grøn Transport.

 

Kilder: Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. “Dokumentation for effekt af 10 gode råd om energieffektiv køreteknik”. Pr 1/2-2016 flyttet til Færdselsstyrelsen.

Read More

Væk med fnug og ruller

Posted by on 26. jan 2016 in Grøn Blog, Grøn forbruger |

Fnugrulle beskær

Fnug på tøjet, især det mørke og det helt lyse tøj, det skal helst væk hvis du og jeg skal se godt ud og føle os godt tilpas. Jeg ville ønske, at min gamle klædesbørste kunne løse problemet, men det er som om den afsætter mere på tøjet end den fjerner. Her dukker fnugfjerner rullerne op i supermarkeder og andre butikker som de sande frelsere. Lige indtil jeg opdager tapens lette løsning!

fnugtape i brug beskærTape beskær

En rulle emballagetape på 50 m for en 10’er rækker lige så langt som 2½ fnugfjerner rulle af de store med 60 ark på. Det giver samtidig kun 1/5-del af affaldsmængden i form af håndtag og pap til at rulle tapen op på. Oveni har man også tape ved hånden til andre formål!

Så væk med fnuggen og med rullen, siger jeg!

En tak sendes til en ekspedient i Jysk, som videregav metoden med tapen.

Read More